Chaos har dårlige tænder
Chaos er en Orientaler på 3 ½ år.
En Kastreret racekat i den bedste alder. Der har
været problemer med hans tænder siden han var killing. Rødt
tandkød, ømme gummer og nedbrydning af emaljen på
kindtænderne. Tandresorptioner eller FORL. En sygdom der
rammer mange katte.
Chaos havde tidligere fået fjernet flere dårlige kindtænder. I
vinter var det blevet så slemt med tandpine, at Chaos havde
konstante smerter. Vi valgte at fjerne alle de tænder der var
tilbage, da katte har 30 tænder i alt, er det ikke nogen nem
opgave. Efter at være lagt i skånenarkose, med iltslange i
halsen, narkoseapparat og overvågning af puls, blodtryk og
iltmætning, gik vi i gang. Små 2 timer senere vågnede Chaos af
narkosen. De fleste tænder var blevet opereret ud af kæben,
som hvis vi andre havde en visdomstand. Han overnattede hos
os, fik stærke smertestillende sprøjter og allerede få dage efter
gik det fremad.
Tandpastasmilet er der stadig, men uden en tand i
munden. Selv om der ikke er en tand tilbage i munden ,
går det fint med at sluge og tygge tørkost. Gummerne er helt hårde
og kan bruges til at tygge med. Det er dog slut med at fange
levende mus, de slipper fri af gabet. Chaos er
ligeglad, han har ikke mere tandpine og har det godt.