Dyrenes Vagtcentral - 1812, dyrenes 112
1812 - Dyrenes 112
´Den 17. august søsættes en vigtig nyskabelse for dyr i nød. Den
dag åbner telefonerne nemlig hos "Dyrenes vagtcentral -
1812"
Det er Dyrenes Beskyttelse, der står bag ved og
finansierer "Dyrenes Vagtcentral"
Dyrenes Beskyttelse har indtil nu drevet og betalt dyreambulance
tjenesten, også kaldet "Falck ordningen". Det har betydet, at man
kunne ringe til Falck, hvis man stod med et herreløst
tilskadekommet dyr - f.eks . et dyr, der var påkørt. Falck har så
hentet dyret og bragt det til dyrlæge uden udgifter for den der har
fundet det.
Fremover vil det være "Dyrenes vagtcentral" og ikke Falck, man
ringer til, hvis man skal rekvirere en dyreambulance.
Spiller på flere strenge
Dyrenes vagtcentral vil være døgnbemandet, og når man ringer til
vagtcentralen, får man fagfolk i røret. Alle medarbejdere har en
bred erfaring med dyr, og er uddannet til at kunne rådgive og finde
den bedste løsning for dyret i hvert enkelt tilfælde. Personalet på
Dyrenes Vagtcentral kan nemlig trække på flere ressourcer. Der vil
stadig blive sendt ambulancer ud, men Vagtcentralen vil også kunne
rekvirere lokale kredsformænd , vildplejestationer, praktiserende
dyrlæger og politi….. alt efter henvendelsens karakter.
På den måde håber man at kunne give alle dyr i nød den hurtigste
og bedste hjælp.
1812 er nemlig ikke bare nummeret du skal ringe, hvis du møder
et tilskadekommet dyr - men også hvis du har kendskab til
andre dyr i nød - herunder også dyreværns sager. Så husk nu
nummeret…..1812 !!!