Læs mere om sygdomme og pleje af dyr:
 
Av min rovtand

Et af de områder som dyreejere ofte har meget lidt fokus på hos deres kæledyr, er munden. I hverdagen er det jo ikke så tit, at vi lige får et ordentlig kik ind i løvens gab.  Mange dyr bryder sig ikke om, at man sådan åbner munden på dem, og hvad skal man også kikke efter. Og hvorfor skulle der også være noget galt?
Fakta er desværre, at der er stor sandsynlighed for, at der kan være noget galt. Op mod 80% af alle hunde og katte over to år har begyndende tegn på tand- eller mundhule sygdomme.

Jamen den har da ikke ondt! 

Jeg møder ofte dyreejere, der ikke kan forstå, at de slet ikke har set tegn på, at hunden eller katten havde alvorlige tandproblemer. Måske har de studset over dårlig ånde, men ellers ikke bekymret sig om problemet for ”hunden havde jo ikke ondt”.
Lad os en gang for alle slå fast, at tandpine er lige så slemt for de firbenede som for de tobenede!
Dyrene viser bare smerter på en anden måde end os, og vi er ikke så gode til at tolke dem. Ofte er det først, når vi så fjerner smerten igen, at vi opdager at dyret alligevel reagerede på en eller anden måde.
Fælles for hunde og katte er, at de ofte skjuler symptomerne på, at der er noget galt med tænderne. I faktaboksen er der angivet flere ting, man skal holde øje med, og som kan tyde på at der er tandsygdomme.

Frem med tandbørsten

Ligesom hos mennesker er det nødvendigt for hunde og katte at holde tænder og gummer sunde gennem hele livet. Problemer med tand- og mundhygiejne begynder ofte med dannelse af plak – en klæbrig bakterierig film, som sætter sig på tænderne. Det bedste redskab til at holde plakken under kontrol er tandbørsten. Jeg ved godt at nogle synes at det er meget unormalt at skulle børste tænder på en hund dagligt, men det er uden tvivl det bedste og billigste middel til at holde tænderne sunde …… og det kan faktisk lade sig gøre at lære langt de fleste hunde at få børstet tænder.
Lidt sværere er det med katte. Her er der flere, der sætter sig til modværge. Desuden lider en del katte af tandsygdomme, der ikke umiddelbart har noget at gøre med mundhygiejnen.
Med hunden til tandlæge

Grundig tandundersøgelse og tandbehandlinger hos vores kæledyr, må oftest foregå i narkose. De fleste ved, at det jo ikke altid er lige rart at ligge i tandlægestolen, men vi kan ikke forklare dyrene at de skal ligge stille, åbne munden, og tænke på at det er for deres eget bedste!                            
En grundig undersøgelse starter med en tandrensning. Når tænderne er rene, er der mulighed for at se nærmere på hvordan de har det. Ligesom hos de tobenede, kan det hos de firbenede være nødvendigt at tage røntgenbilleder af tænderne, for at afgøre udbredelsen af tandsygdomme.
Når skadernes omfang er kortlagt må der tages stilling til behandling.  Ikke alle tænder kan reddes, men det er meget bedre for dyret at mangle en tand, end at gå rundt med en tand, der gør ondt. Både hunde og katte klarer fint at spise tørfoder uden en pløk i munden.
Av min rovtand

Som nogle af læserne måske erindrer, så har jeg selv en Basset Hound, der hedder Folmer. Folmer er tit til tandlæge. Trods adskillige tiltag fra min side, må jeg gang på gang se i øjnene, at hans tænder igen er belagt med store mængder tandsten, og hans ånde har ændret sig til noget der minder om dunsten fra en kloak. Efter at vi har fået undersøgt tænderne grundigt, har det flere gange vist sig, at der har været andre problemer i munden. Tandkødsbetændelse, parodontose, og end da et hul i en kindtand har Folmer måtte ligge mund til..
Folmer var kun et år gammel, da han første gang var i tandstolen, og jeg syntes nok det var lidt tidligt at få tandproblemer, men mon ikke det skyldes hans lidt rigelige mængder af mundvand !?!  Stor spytproduktion kan i nogle tilfælde øge risikoen for tandsten. Efter at de grimme belægninger var renset væk og tænderne poleret rene, kunne vi tydelig se at tandsten ikke var det eneste problem i Folmers mund. Han havde et stort hul (caries) i den ene af sine kindtænder. Da tanden i øvrigt var sund, blev hullet boret ud, og Folmer fik lavet en plastfyldning i kindtanden.
Jeg havde ikke haft den fjerneste mistanke om at han gik rundt med tandpine, så selv for en dyrlæge kan det være svært at opdage tandproblemer inden de er meget fremskredne. Det er derfor vigtigt at dyrene mundhule undersøges jævnligt – gerne i forbindelse med hvert besøg hos dyrlægen. Ved mistanke om forandringer, kan det være nødvendigt med en undersøgelse i narkose for at komme til bunds i sagen.
Faktaboks:

Tegn på tandsygdom:
- Dårlig ånde
- Dannelse af gulbrune belægninger/tandsten på tænderne
- Meget rødt eller blødende tandkød
- Smerter ved spisning eller ved berøring af munden
- Ændringer i spise- eller tyggevaner.
- Nedstemthed
- Hundens søvnbehov ændres
- Katten bliver mere eller mindre social end den før har været
- Savlen
- Tab af tænder


Hvad du skal huske, når du får killing

… forårets killinger er ved at være klar til at flytte hjemmefra

Mange har glædet sig, og at få en killing i huset er da også ofte en stor glæde … men der er også en række praktiske ting at forholde sig til:
• Hvad skal den have at spise?
• Hvornår skal den vaccineres, og hvor mange gange?
• Skal den have ormekur?
• Skal man tegne sygeforskring?
• Skal den neutraliseres?
• Hvordan skal den aktiveres?

Billedtekst: Forårets killinger er nu ved at være store nok til at komme ud i nye hjem.

 
Fodring

En killing skal have killingefoder. Det er vigtigt fordi, den skal have tilstrækkeligt med de rigtige næringsstoffer for at kunne vokse og udvikle sig optimalt. Forkert fodring kan i værste fald føre til fejludvikling af knogler og led.

Generelt kan det altid anbefales at købe foder hos en fagperson, der har en god viden om det foder, de forhandler.
Vaccinationer

Det anbefales at få  vaccineret killingen to gange med ca. 4 ugers mellemrum.  Første gang når den er 10 -12 uger og 2. gang, når den er ca. 16 uger gammel.

Killingen får antistoffer overført via mælken fra sin mor de første to måneder, men derefter klinger disse antistoffer af, og den er modtagelig overfor smitte. Det er derfor vigtigt at få killingen vaccineret, når den er omkring 3 måneder. Hvis dens mor ikke er vaccineret, kan det være en ide at vaccinere den en ekstra gang allerede ved 8 ugers alderen. Det er altid en vurdering, om det er nødvendigt, og du bør derfor spørge din dyrlæge.

Sammen med vaccinationen vil dyrlægen altid foretage et sundhedstjek på killingen.

ID mærkning og registrering

Det er ikke lovpligtigt, at katte skal være ID mærket, men det er en rigtig god ide – specielt hvis katten kommer ud. Det kan enten være en øretatovering eller en mikrochip.

Chippen kan aflæses med en ”chiplæser” og følger katten hele livet. En øretatovering skal laves i fuld bedøvelse, og de fleste vælger at få det gjort, når katten alligevel bliver neutraliseret (steriliseret eller kastreret).

Forsikring

Det er en rigtig god ide at tegne en sygeforsikring på katten. En sygeforsikring vil typisk dække sygdom og skader hos katten.

Det er vigtigt at man tegner forsikringen, mens katten er rask. Det kan måske være underligt at skulle forholde sig til muligheden for, at den bliver syg, men der skal ikke meget mere end et besøg i dyrlægevagten til, før præmien har tjent sig selv ind. Og skulle uheldet være ude og katten f.eks. brækker et ben, er det dejligt at forsikringen dækker en dyr knogleoperation. 

Ormekur

Hvis killingen ikke har fået ormekur hos opdrætteren, er det en god ide at give den ormekur. Ormekur er på recept og fås kun gennem en dyrlæge, og som regel kan det vente til killingen alligevel skal til dyrlægen for at blive vaccineret.
 
På netdyredoktor.dk, kan man læse flere gode råd til nye killinge ejere.
Brevkasse / spørgsmål til dyrlægen
Lad kløerne være i fred

Jeg har anskaffet mig en main coon killing, og har nu et spørgsmål. Vi er et par stykker, der er kommet til at vædde, om man må fjerne kløerne på en kat,
Jeg holder på, at det må man ikke. Jeg vil være meget glad hvis du kan svare på det.

 
Du har fuldstændig ret - ifølge den danske dyreværnslov, er det forbudt at lave kosmetisk betingede operationer på dyr - og det betragtes som en kosmetisk operation, at fjerne kløerne på en kat. Så nej - det må man ikke i Danmark.
Visse andre lande (f.eks. USA) har andre regler, og her er det lovligt.
Labrador med øreproblem
Vi har en dejlig labrador på 3 år. Desværre har den i løbet af det sidste halve år udviklet et øreproblem. Vi har været til dyrlæge med ham to gange, og begge gange fik vi at vide at der var betændelse i ørene. Vi fik renset ørene, og vi fik udleveret øredråber der hurtigt hjalp på problemet.
Nu er han igen begyndt at ryste på hovedet, og det flyder med gult pus fra ventre øre. Jeg ringede til dyrlægen og bad om nogle flere dråber, men de ville se hunden først. Jeg blev ærlig talt lidt sur, for ørebetændelsen har vel aldrig været helt væk, når den komme igen så hurtigt.
Er der noget vi kan gøre selv for ham.

Henriksen.

Tilbagevendende øreproblemer hos hund skyldes ofte allergi. Hos mennesker viser allergi sig som regel via vores slimhinder – vi nyser, øjnene løber, eller vi har måske svært ved at trække vejret, og får astma. Hos hunden viser allergi sig som oftest i huden, og de hyppigst angrebne områder er netop øregangen, poter, og analkirtler. Jeg synes derfor at I skal overveje om der ikke skal laves en allergitest på jeres hund, så der måske kan komme lidt klarhed over problemet.
Hvis I selv vil forsøge noget, vil jeg anbefale at I begynder at fodre hunden med en allergidiæt, for at se om det kunne hjælpe på problemet. I skal dog være klar over at der går 8-10 uger, før man ser effekt af et foderskifte.
Hvad angår udlevering af øredråber fra Dyrlægen. Jeres dyrlæge er i sin gode ret til at nægte jer dråber med mindre I kommer med hunden. Dette skyldes to ting.
Ved kroniske øreproblemer kan der ske skade på trommehinden. Hvis trommehinden er sprunget vil øredråberne ikke blive i øregangen, men løbe videre ind i mellemøret og det indre øre. Her vil dråberne komme i kontakt med de små sansehår, der er medvirkende til hørelsen. Disse sansehår tåler IKKE øredråber. Hvis man derfor ukritisk hælder øredråber i et øre uden først at sikre sig at trommehinden stadig er intakt, kan man forårsage døvhed hos hunden – noget som ingen ønsker.
Almindelige øredråber indeholder antibiotika. Lovgivningen omkring antibiotika forbyder rent faktisk dyrlægen at udlevere sådanne øredråber til jer, uden at han har set på hunden i hvert enkelt tilfælde.

Hvæs og riv

Jeg har en kat på nu 2,5 år, som skaber en del problemer!
Hun er udelukkende en indekat!
Hun hvæser af min kæreste og "dapper" efter ham når han vil i kontakt med hende i længere tid af gangen!
Mig har hun intet problem med... Jeg er for det meste hjemme ved hende, mens min kæreste er hjemme i perioder. Desuden hvæser hun af gæster.
Hun blev taget fra sin mor da hun var 9 uger og vi har efterfølgende læst at dette kan give adfærdsproblemer... Hun har altid været en noget reserveret kat og vi tvinger hende ikke til at omgås vores gæster... Men på det sidste år, er adfærden blevet værre og værre... Vi synes jo det er synd for hende også, da hun jo tydeligvis føler sig truet...
Mit spørgsmål er så:
Kan denne adfærd ændres (og hvordan) eller er løbet kørt?
S.H.

Først indenfor de sidste 10 år, er der kommet rigtig gang i forskning i kattes adfærd. I mangel på bedre viden, har man i mange år betragtet katte som små hunde, og derfor har det været god latin, at sende killinger ud i nye hjem, allerede når de var 8 uger gamle. I dag ved vi heldigvis, at killinger har brug for at være ved deres mor indtil de er 12 uger gamle, og derfor vedtog man da også i starten af dette år en lov, der foreskriver at det er strafbart at købe, sælge eller overdrage killinger, der er under 12 uger gamle. Killinger, der fjernes for tidligt fra deres mor, har øget risiko for senere at udvikle adfærdsproblemer, som f.eks. urenlighed eller aggressiv adfærd.
Det er MEGET svært at ændre en kats adfærd, men der er dog nogle ting du kan gøre for at hjælpe den. For det første vil jeg anbefale dig at sætte ”Felivay” op i jeres hjem. Felivay er et syntetisk fremstillet dufthormon, der virker afstressende på katten. Du og kærresten kan ikke lugte det, men katten reagerer ofte på det ved at falde til ro. Stoffet købes i en ”dispenser” som du kan sætte i en stikkontakt, og den sørger så for at luften hele tiden er mættet med den mængde der skal til for at påvirke katten.
Hvis ikke det er nok, ville jeg måske overveje om det kunne lade sig gøre at lade katten komme ud. Mange katte med en adfærd for jeres, får det meget bedre, hvis de får mere ”luft under vingerne”.